Hos acomplir er de på en mission. De vil skubbe til byggebranchen. Ambitionen er mere effektive og bæredygtige udførelsesprojekter med mindre spild end vi kender det i dag. Det er en omfattende opgave, som kræver store holdningsændringer i branchen.
”De kommer ikke udenom,” siger acomplir’s CEO Claus Mølgaard Jensen. ”Bæredygtighedsdagsordenen vil tvinge dem. Vi har processer og værktøjer til at gøre det muligt.”
Stærke kræfter skal styrke processen
Interessen for acomplir’s fremtidsvision er stor i byggeriet. Flere og flere deler holdning med startup-virksomheden – færre er klar til at gå i gang med at arbejde på en ny måde her og nu. ”Vi er kommet for at blive og skal have sat turbo på udviklingen,” siger Claus Mølgaard Jensen. ”Derfor har vi været på udkig efter erfarne kræfter til bestyrelsen, som kan være med til at fyre op under væksten.”
acomplir’s bestyrelse består således af:
- Bestyrelsesleder Lene Mylin som har omfattende bestyrelses- og erhvervserfaring. En af hendes mest markante resultater var i rollen som koncerndirektør i transformationen af Tækker Group, fra en mindre iværksætter- og ejendomsvirksomhed til en udviklingsorienteret og velkørende milliardkoncern.
- Vicebestyrelsesleder Helle F. Andersen med mere end 20 års erfaring som topleder og mange års erfaring som professionelt bestyrelsesmedlem. Helle har bl.a. opbygget erfaring med komplicerede byggerier og byggeprocesser i rollen som adm. direktør hos Exxit 59 A/S i Vejle (DTC – Danmarks Transport Center) samt som direktør for Kirk Property (Kirk Kapitals ejendomsudviklingsselskab).
- Bestyrelsesmedlem Henrik Rohlin som har en omfattende erfaring fra byggebranchen. Han er erfaren projektdirektør og driver konsulentvirksomheden Xmano, med det primære fokus at tilbyde ledelse af komplekse projekter, primært rettet imod teknikentreprenører og bygherrer. Henrik har i en lang årrække, med succes arbejdet mod en mere struktureret og innovativ tilgang til byggeprojekter ved bl.a. at bygge digitalt inden det sker rent fysisk – og ved at øge brugen af præfabrikation.
- Som repræsentant fra ejerkredsen er Anne Hougaard Jensen ligeledes del af bestyrelsen samt Claus Mølgaard Jensen som repræsentant for direktionen.
Ambitiøse vækstmål
acomplir’s målsætning for det kommende år er en 100% vækst på omsætningen og medarbejder antal. ”Vi tror, det kan blive endnu mere end det, men vælger at gå lidt konservativt til værks,” siger Claus Mølgaard Jensen. ”Vi har fået udbygget vores stærke set-up med flere kræfter. Det ser vi frem til at høste resultaterne af.”