Ydelser / acomplir core
Fejl reduceres ikke på byggepladsen – de forebygges før
Acomplir Core arbejder dér, hvor beslutninger, data og grænseflader afgør, om et projekt bliver byg- og styrbart – eller komplekst og konfliktfyldt.
Vi tager ansvar for at færdiggøre det, der ofte bliver sendt videre for tidligt: beslutninger, datagrundlag og tekniske interfaces. Så præfabrikation, udførelse og drift kan fungere sammen i praksis.
Det er her, risiko flyttes frem – hvor den er billigst at håndtere
Specialister i udbuds- og udførelsesprojekter
Vi er specialister i at løfte et udbudsprojekt fra henholdsvis LOD300 til LOD325 til et udførelsesprojekt på LOD400 niveau. Vi detailudvikler jeres udbudsprojekt, og en del af vores arbejdsproces indeholder kritisk review af IKT-aftaler, som sikrer muligheden for at kunne træffe de rette beslutninger omkring præfabrikation af udførelsesprojektet.
Detailprojektering
De detailprojekterede byggeobjekter struktureres, navngives, kodes og identificeres sammen med entreprenørerne, ud fra rådgivernes endelige udbudsprojekt, som danner grundlag for entreprenørens detaljerede indkøb, planlægning og udførelse af byggeriet.
Effektiv kontraktstyring og gennemsigtighed
Som det i dag sker på byggepladsen, opdager vi i den virtuelle verden de fejl som opstår når projektet bliver detailkonstrueret og producentløsningerne bliver indarbejdet – eksempelvis kollisioner. Med en tværdisciplinær tilgang, kan vi på et tidligt tidspunkt reagere med de rette tekniske forespørgsler og undgår derved at fejl i udførelsesprojektet havner på byggepladsen.
Kombineret med en stram revisionsstyring og dokumentation af ændringer og fejl, sikrer vi en effektiv kontraktstyring og gennemsigtighed for alle parter.
Præfabrikerede løsninger giver fordele
Præfabrikation er ikke et mål i sig selv, men et resultat af tidlig afklaring, strukturerede data og gennemarbejdede grænseflader.
Når forudsætningerne er på plads, ser vi, at op til 80 % af byggeriet kan præfabrikeres, med følgende konkrete fordele:
- Tidsbesparelse
- Omkostningsbesparelse
- Mindre affald og et mere bæredygtigt byggeri
- Bedre arbejdsmiljø
- Stiller data til rådighed for indkøb af præcis mængde af det nødvendige produkt
- Mindre risiko
- Stiller data til rådighed for eksakt lokationsplanlægning
- Tidlig bestilling af long-lead items
- Eksakte produktionstegninger der letter håndværkernes arbejde
- Data der understøtter korrekte LCA-beregninger
Vores services
I oversigtsform omfatter acomplirs services således:
- Kritisk IKT-aftale gennemgang
- Projektledelse
- 3D modellering
- Produktionstegninger / arbejdstegninger
- Sikring af korrekte mængder
- Input til risikostyring af det samlede udførelsesprojekt
- Data som muliggør effektiv lokationsbaseret planlægning
- Dataspor som muliggør tværdisciplinær kollisionskontrol og bygbarhedsanalyser
- Tracking og dokumentation af projektændringer der sikrer transparens og korrekt placering af ansvar
- Tværdisciplinær koordinering på byggepladsen
Tag en uforpligtende snak
Står du med et projekt, hvor kompleksitet, præfabrikation eller bygbarhed begynder at fylde – så tager vi gerne en dialog.
Hos Acomplir starter samarbejder typisk med en ærlig snak om, hvor projektet er i dag, og hvor det risikerer at knække senere.